FM i Jagtskydning
I jagtskydning skydes til lerduer som kastes fra 4 standpladser og i 4 retninger. På hver standplads skydes enten bagduer, som starter 10 meter foran skytten og flyver væk i én lige linje, sideduer fra henholdsvis højre og venstre, som passerer skytten på 25 meters afstand eller spidsduer, som kastes spidst 8 meter over hovedet på skytten.
En serie i jagtskydning kan bestå af enten 24 duer, hvor der skydes 6 duer fra hver af de 4 standpladser eller 40 duer, hvor der skydes 10 duer fra hver standplads. Duerne kastes både som enkeltduer eller to duer samtidig (dublee).
Til FM skydes til 40 duer.
FM i Jagtskydning 2026 afholdes på Herning Jagtcenter den 25. og 26. juli.
Tilmeldingen er åben i perioden 30. maj - 14. juni.
Du tilmelder dig ved at trykke her
Alle skytter der har deltaget i en kvalifikationsskydning, kan deltage ved forbundsmesterskabet. Alle hold kan tilmelde sig uden kvalifikationskrav. Individuelle skytter kan tilmelde sig som kvalificerede i de enkelte rækker eller uden kvalifikation i jægerklassens rækker.
Følgende oplysninger skal bruges i tilmeldingen:
- Skyttens medlemsnummer
- Skyttens fulde navn
- Skyttens fødselsdato
- Skyttens postnummer
- Skyttens telefonnummer
- Skyttens mailadresse
- Den individuelle skyttes resultat (antal træf) til kvalifikationsskydningen
Samme weekend afholdes der også FM i Jægertrap på Herning Jagtcenter. Læs mere og find link til tilmeldingen her
Sponsor 2026

Præmier til finaleskydningen
Rottweil patroner

Præmier til juniorskytter
Patroner